Menu

Opførsel & Mobning

Vision:
Klubbens trænings- og kamp-miljøer skal være trygge, anerkendende og inkluderende overfor alle børn. De voksne omkring børnene skal sammen tage ansvar for at få dette til at ske.

Forebyggelse:

 

  • Alle klubbens trænere og ledere skal have læst og agere ud fra klubbens trænerhåndbog. Trænerhåndbogen uddyber klubbens værdier og retningslinjer på og udenfor banen.

 

  • Trænere og ledere omkring børne årgangene (U4-U12 Piger og Drenge) skal have læst og agere ud fra alle vedtagede børnepolitikker.

 

  • Klubben har vedtagede politikker for, hvordan niveauinddelingen skal foregå samt hvordan sen-startere integreres på årgangene. Dette skal være med til at sikre, at niveauforskel ikke inspirerer til mobning.

 

Retningslinjer:

  • Klubben tolererer ikke brok til dommeren på børne-årgangene, hverken fra forældre, trænere eller spillere. Vi skal sammen hjælpe hinanden under kampene, til ikke at ty til brok. Vi skal præge børnene fra en ung alder til ikke at brokke sig til dommeren.

 

  • På banen er det trænernes og holdlederens ansvar, at børnene taler pænt til hinanden. Forældrene skal så vidt muligt ikke blande sig, når træningen / kampen er igang. Vi henviser i stedet til, at forældrene tager en konstruktiv snak med trænerne / holdlederen efter træningen eller kampen. Kan problematikken ikke løses imellem trænerne / holdlederen og forældrene, så henviser vi til, at forældrene kontakter klubbens børneansvarlige.

 

  • De voksne på sidelinjen skal også følge klubbens værdier og tale pænt til hinanden. Det er først og fremmest deres ansvar, men træneren / holdlederen må gerne hjælpe til med, at værdierne efterleves. Hvis en til flere forældre gentagne gange ikke overholder klubbens værdier ift. sprogbrug, så vil klubbens børneansvarlige og / eller ungdomsformand tage en snak med den / de relevante voksne.

 

  • Hvis klubbens ungdomsformand og/eller børneansvarlige mener, at en træner / leder ikke agerer ud fra klubbens værdier, så vil problematikken i første omgang forsøges at blive løst med den enkelte træner / leder og evt. et forældremøde på den enkelte årgang. Hvis problematikken ikke kan løses, så vil klubben tage afsked med den enkelte træner / leder.

 

  • Al diskrimination er fuldstændigt uacceptabelt, og klubben samt de involverede voksne skal tydeligt markere, at det ikke accepteres.

 

  • Alle sociale arrangementer og ture skal være så inkluderende som muligt for alle børn. Alle skal få tilbudt at deltage og det økonomiske skal ikke være en udfordring. Hvis det økonomiske står i vejen for nogle børns deltagelse, skal klubben hjælpe til. Derudover skal priserne for deltagelse være så lave som muligt.

 

  • En henvendelse på mobning skal tages alvorligt i alle tilfælde, men trænerne og lederne skal undersøge situationen, før de agerer på den. Hvis man som forældre ikke føler, at trænerne / holdlederen tager tilstrækkeligt hånd om situationen, så er man velkommen til at kontakte klubbens børneansvarlige. I de meget få tilfælde, hvor situationen ikke kan løses, må klubben ty til mere stringente konsekvenser, såsom midlertidig eksklusion fra træning og / eller kampe af mobberen / mobberne.
Luk