Bold & Bevægelse - årgang 2021, 2022 & 2023 piger/drenge
Bold & Bevægelse – for de yngste boldglade børn
Bold & Bevægelse er et hold for piger og drenge født i 2021, 2022 og 2023. Træningen varer 60 minutter og består af sjove boldlege og motoriske øvelser, der udføres under kyndig vejledning af klubbens uddannede trænere. Som forælder eller voksen pårørende skal du være til stede ved banen under hele træningen.
Formål
Vores mål er at styrke børnenes motorik og bevægelighed, give dem en introduktion til fodboldspillet og sikre, at de har det sjovt undervejs.
Træningstider og rammer
- Vi træner hver søndag kl. 9:00-10:00 året rundt.
- I sommerhalvåret foregår træningen udendørs på græs, mens vi i vinterhalvåret rykker ud på kunstgræs.
- Ved dårligt vejr har vi mulighed for at træne indendørs.
- Bemærk, at der ikke er træning i skolernes ferier.
Kom og prøv
Er du i tvivl, om det er noget for dit barn? I er meget velkomne til at deltage i et par prøvetimer. Har du spørgsmål, kan du kontakte Maiken på telefon 25 30 85 40 for yderligere information.